Billede 05-07-15 13.24.35

emili

Billede 05-07-15 12.52.16Billeder af  Polina Vinogradova

Første gang jeg mødte Emili, var til en fest arrangeret af trafikskolerne for 6. og 7. klasserne i Kildeskovshallen.
Vi mødtes gennem en fælles veninde og hurtigt blev vi enige om vi skulle danse og at det ikke skulle være sidste gang. Det blev det så heller ikke.
Siden blev vi også klassekammarater i gymnasiet og i dag ses vi stadig i ny og næ, når det er plads til te og tøsesnak i kalenderen.
Jeg husker Emili gå ned gennem kirkegulvet til hendes konfirmation iført mørkeblå kjole og bikerboots.
Emili har altid skilt sig ud fra mængden og er fandens god til det.
Hendes stil er udentvivl enestående og hun ifører sig altid misundelsesrige outfits.
Hendes sko samling er helt enorm og hendes klædeskab er evigt misundt af mig.
Du har sikkert set hende på Instagram hvor hun lige er rundet 31.000 følgere eller set hendes blog på emilisindlev.cover.dk. Til alle jer der ikke har, eller bare er nysgerrig på, hvad Emili laver udover at have sindsyg god stil, har jeg lavet et interview med Emili som I kan læse nedenfor:

Hvordan vil du beskrive din stil? 

Jeg vil beskrive min stil som maskulin på den feminine måde. Det kan måske lyde modstridende, men når jeg siger dette, mener jeg, at det er kombinationen der gør min stil interessant. Jeg er helt vild med herrebukser, store trøjer, skjorter eller lange frakker. Samtidig elsker jeg også det mere girly og jeg går meget op i de små detaljer som accessories, sko og tasker. Det er måske særligt her det feminine kommer i spil. Den ting jeg her overvejer mest, er helt klart sko.
Jeg har nu en samling på 79 par og jeg mener klart, at hver og en af mine sko kan gøre noget specielt til det rigtige outfit.

Hvad eller hvem inspirerer dig? 

Der er ikke nogen eller noget specifikt der inspirerer mig. I stedet finder jeg inspiration alle steder omkring mig: I kunst, i gadebilledet eller i musik. Det vigtigste for mig er, at se på hvad der er moderne og derefter forene det med min egen stil. Det er kunsten – At gøre nye tendenser til en naturlig del af sin egen stil.

Dit bedste stylingtip, både når det gælder hverdag og fest?

Til hverdag går jeg meget op i at have noget på som er behageligt. Jeg vægter derfor altid kombinationen af mode og noget jeg føler mig godt tilpas i. I forhold til fest, elsker jeg når der er en anledning til at gøre noget ekstra ud af mig selv. Det behøver ikke at være overdrevet, men til en særlig lejlighed kan det betyde lidt læbestift eller en fin kjole. Jeg tror mine bedste råd altid vil være, at man ikke skal være bange for, at prøve nye ting af og man samtidig altid skal føle sig tilpas i det man her på, ligemeget hvad det kunne være.

Har du et godt råd til Instagram? Både med henblik på followers og redigeringstips?

Instagram er jo blevet en uundværlig ting for alle efterhånden. Jeg ved ikke om jeg kan give et konkret råd til hvordan man får følgere, men jeg ved med mig selv, at jeg følger dem der fanger min interesse, både indenfor mode, mad og livsstil og det er individuelt hvad man føler der vækker interesse. Med hensyn til redigering synes jeg kunsten ligger i, hvis man ikke tænker så meget over om billeder er redigeret, jo mindre tænker folk også over om det er redigeret. Men det fanger opmærksomhed, jo bedre og jo flottere.

Hvordan ser en helt almindelig dag ud for dig? 

Jeg tager alt meget stille og roligt om morgenen og starter for det meste ud med et stort glas vand og en banan. Derefter et bad, efterfulgt af min daglige make-up og hudrutine med mine skønne produkter fra Tromborg. Så tager jeg på arbejde på Cover hvor jeg arbejder som modeassistent.
Derudover blogger jeg for Cover på cover.dk, hvor jeg  giver et indblik i, min personlige stil og min hverdag. Min dag på redaktionen slutter ca. kl. 17 hvor efter jeg tit træner eller ses med mine venner, veninder eller kæreste. Efter jeg har spist aftensmad og inden jeg går i seng, plejer jeg at drikke en kop te og et par gange om ugen ligger jeg en multi-vitamin faciel mask fra Tromborg.

Hvor drømmer du dig hen i fremtiden? 

Jeg elsker at rejse, så jeg kunne rigtig godt tænke mig i fremtiden at få til til, at rejse rundt i verden. Min drøm er lige nu, at flytte til London næste år, hvor jeg godt kunne tænke mig at studere. Jeg er glad for den arbejdsverden jeg er i nu og glæder mig til, at se hvad den bringer mig af muligheder i fremtiden.

De bedste hilsner

Skærmbillede 2015-06-12 kl. 12.08.06