Har du fået nok taletid? - ROE DIARY

 

 

mememe

 

 

Blog indlægget her handler ikke om, hvem jeg er. Men i mine tidlige teenage år handlede alt og meget om mig selv. Det eneste jeg nok må indrømme, der oprigtigt interesserede mig var mere eller mindre hvordan jeg havde det eller hvem jeg var. Måske var det ikke så slemt… Men i de år er man bare en anelse mere selvoptaget.
Tiden handlede også om, at finde sin indentitet og om, hvordan man vil fremstå overfor andre. Hvilken type er jeg og hvor passer jeg ind?
Rent instinktivt tænker man sådan i de år, for ikke at sige resten af livet, for vi er jo trods alt flok dyr. Det er heller ikke sikkert, at man finder ud af det i de år, og nogle finder aldrig rigtig ud af det. Ingen siger det er nemt, for det er det ikke. Den slags tjener nogle folk jo også penge på… At hjælpe andre med at finde ud af hvem de er.

Med alderen, ikke fordi jeg er gammel og vis, har jeg erfaret og opdaget, at oprigtig interesse for andre, faktisk kan være svært at mestre.
Ikke fordi jeg ikke hverken har sympati, empati eller tænker på andre. Det gør jeg, i den grad.
Men oprigtig interesse for andre overskygges på en eller anden måde altid af interessen for mig selv. I hvert fald når jeg falder i snak med andre.
Vi har alle oplevet en pinlig situation eller bytur, som man gentagne gange tænker tilbage på. Man tror at andre husker den som du, men sagen er, at det gør de ikke.
Folk har travlt med at tænke på dem selv og deres egne fejl eller pinlige bedrifter.
Den pinlige situation, der hjemsøger dig hver aften inden sengetid, har alle andre glemt for længst.

En anden ting er…
Læg mærke til hvordan en samtale mellem dig og anden eller flere, på en eller anden måde helst skal omhandle dig. Hvad enten du prøver at vise, at du kan relatere til situationen eller prøver at forstå.
Jeg, jeg, jeg… Substantivet vi alle elsker og som fremgår uhyggeligt mange gange i løbet af en samtale. Læs blot dette indlæg…
Hvad gør en samtale til en god samtale? Oftest og altid er en god samtale en samtale der omhandler dig, hvor samtalepartneren sidder og lytter eller spørger ind til dig. Vi vil gerne føle os interessante, men ingen kan lide mennesker, der kun taler om sig selv.

Ser du et gruppebillede af dig og dine venner, hvem kigger du så på først? Dig selv.
Men hvor meget får man i sidste ende ud af at tænke på sig selv? Vi kender alle svaret, men opgaven ligger jo rent faktisk i, at handle derefter.
Tilsidesæt dig selv et øjeblik, for du har massere tid, sekunder og år med dig selv.
Man kan få flere venner på 2 måneder ved at interessere sig oprigtigt for andre end at bruge 2 år på, at få andre til at interessere sig for dig.

En ting jeg vil blive bedre til i fremtiden er, at lytte mere til andre. Lade andre spørge ind til mig, hvis de virkelig er interesseret. Fuldesnak ender altid i selvcentreret og selvreflekterende snak.
Ordet ligger og ruller på tungen, før andre overhoved har snakket færdigt. En situation jeg kender rigtig godt! Ikke kun med mig selv, men også med andre jeg møder på min vej.

”We are interested in others when
they are interested in us”
 – Publilius Syrus

Ironisk nok omhandler denne blog mig, mig selv og mine tanker. Jeg er overhoved ikke hellig på det her punkt og jeg er heller ikke life-coach, men jeg vil rigtig gerne dele ud af mine tanker om det. Det skader ikke at prøve, og du skal nok få taletid en anden gang.
Lad og lytte og interessere os for hinanden!

Ha’ en dejlig søndag aften!

Share

7 comments

  1. Hejsa! Jeg har faktisk tænkt en masse over dette emne og dit meget fine indlæg gav mig en masse stof til eftertanke! Så jeg takker!

  2. Hej søde! Jeg vil bare lige rose dig for en rigtig god artikel på din blog (den med jeg jeg jeg).. Den fik faktisk nogle tanker i gang hos mig. Derudover var den kanon formuleret og havde nogle sindssygt gode pointer. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*