tumblr_nm32cndBG11qfluu6o1_r1_500

Så kommer man tilbage på dansk jord og pludselig føler man sig fremmed i egen by, hus og hjem.
Efter 2 uger i det græske, havde jeg fundet mig så godt tilrette, at jeg følte mig helt hjemme.
De lokale og naboer hilste vi på hver morgen og købmanden spurgte også gerne ind til, hvordan dagen havde været. Efter et sørgmodigt farvel, vendte vi så tilbage fra ferie, til der hvor vi startede den.
Da vi langt om længe havde stirret på baggagebåndet, og som altid, blev overrasket og ualmindelig taknemmelig for, at vores kufferter var nået frem, gik vi så ud gennem velkomst terminalen, som en superstar på catwalk, med et sølle håb om, at der alligevel står nogle med flagrende Danebro’s flag og har savnet én. Men nej, helt uinteressant vader man gennem velkomst-terminalen med sine alt for tunge kufferter. Og dem der står venter, på hver side af den catwalk, du troede var til dig, skænker ikke et blik på dig.
Metroen var (selvfølgelig) ikke til at fange. Så skuffede, men ikke overraskede, slæbte vi os selv og vores kuffert ned til en metrobus.
I metrobussen møder jeg for første gang i 2 uger den danske kultur. Fire-fem unge er på vej til en fest og trods min træthed, får jeg alligevel hørt dem sige fuck, flere gange end jeg var i stand til at tælle til, på daværende tidspunkt. Bebrejder dem selvfølgelig ikke. For råbte jeg ikke højlydt i bussen, med en Breezer i hånden for, at imponere de venner, som i dag alligevel ingen betydning for dit liv har? Jo! Men alligevel tænker jeg bare øv!
Hvor er Danmark bare fucking nederen!

En kold vandren fra Nørreport hjem gjorde mig heller ikke synderligt begejstret for at være hjemvendt.
En tom lejlighed var i vente og alt ligner sig selv, i sin kedelige orden eller uoverskuelige rod.

Efter første nat tilbage i min egen seng,  vågner jeg op til en reminder om, hvor kedelig hverdagen egentlig er. Men var det kedeligt at ligge på stranden hele dagen i Grækenland? Gu var det ej! Helt ubekymret kunne jeg ligge, afskåret fra min kedelige hverdag.
Hjemme venter pligter, rutiner efterfulgt af vækkeure, som alligevel ikke lykkes med at vække en op til tiden. Men havde jeg mere tid i Grækenland end her hjemme? Nej. Men de samme 24 timer, føles bare anderledes på ferie.

Min kæreste drøner dagen efter vores hjemkomst, til det famøse Tisvilde og tilbage sidder jeg, som Palle alene i verden og føler mig komplet ensom og efterladt.
Så hvor var alle mine venner så blevet af?
Mine venner var selvfølgelig præcis der, hvor de blev efterladt. Godt i gang med ét af hverdagens vigtigste gøremål: Arbejde. Så hvem skal man ringe op hvis man keder sig? Helt mut og alene sad jeg i min sofa, forundret over, hvorfor alt var blevet så kedeligt siden jeg tog afsted.

For at du ikke allerede sidder med tanken om, hvor ynkelig jeg lyder, skal det så lige siges at jeg for første gang i 2 uger, fandt glæde i mit eget selskab og en god bog.
Det lyder ikke umildbart som et højdepunkt eller sensation. Men det var det!
Læsning har aldrig holdt i hånd med min manglende tålmodighed. At læse en bog, har for mig, siden 0. klasse, været forbundet med pligt.
At være alene i selskab med min bog på bænken mod de københavnske kanaler, fik mig til at indse én ting, som nok vil lyde som en velkendt kliché i dine øre: Du har kun den sjovt du selv laver. Og ja, der sad jeg og måtte indse, at den eneste der virkeligheden var i stand til at underholde mig, var mig selv. – Og det var skønt. Min telefon, samt omverdenen, blev lagt på hylden for et øjeblik og intet andet end mig egen beslutsomhed på, at jeg skulle finde glæde i mit eget selskab, gjorde at jeg har haft en vidunderlig dag og et øjebliks ro. Så hvem står til ansvar for de underholdende øjeblikke vi jagter i hverdagen? Det gør du selvfølgelig selv.

De bedste hilsner

Skærmbillede 2015-06-12 kl. 12.08.06

Share

6 comments

  1. Hvor er det fint skrevet. Man glemmer hurtigt sig selv i den travle hverdag, og ikke mindst de ting, som gør dig glad at lave – samt koncentrationen til at kunne sætte sig ned og fordybe sig med det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*