untitled-design-6

Lige nu, går jeg rundt eller rettere løber rundt i travlhed og har nok ikke fået skrevet ligeså mange personlige indlæg, som jeg gerne ville.
Her skylder jeg jer nok en statusopdatering på, hvad jeg løber rundt og laver for tiden, andet end at se sur ud på alle billeder haha…

Lige nu glæder jeg mig til… at skulle til bryllup med min kæreste på lørdag. Har anskaffet de skønneste stilletter med pels-dut på, så krydser fingre for, at regnen bliver hjemme og gemmer sig til en anden dag! (Please). Derudover glæder jeg mig meget til November, hvor jeg skal med min mor til New York og skyde nyt katalog. Har været mange steder, men aldrig i New York, så send gerne tips i kommentarfeltet! Til sidst Thailand med min kæreste, som fortsat ligger på vores to-do-liste… Håber det bliver til noget. For jeg trænger til lidt fregner på næsetippen og saltvand i håret.

I øjeblikket spiser jeg… Rigtig meget suppe og chili con carne. Kan man andet i det her vejr??

Du skal skrive denne dato i kalenderen… Søndag d. 30 Oktober, for der sælger jeg ud af min garderobe på Docken til Trandono loppemarked sammen med min veninde Emili Sindlev.

En hemmelig dato du skal skrive i kalenderen… Kan næsten ikke vente med at fortælle det! Jeg har et rigtig spændende projekt i gang, så hold øje med bloggen i Marts 2017, hvor en drøm bliver til virkelighed.

Jeg ønsker mig allermest… Nye sko! Har luret på de her fra New Balance og de her støvler fra Nelly.

Noget jeg ville ønske jeg gjorde mere af… Læse bøger og tage flere yoga-timer. Det med at læse bøger, har nok aldrig været min ting. Som menneske er jeg meget utålmodig og det kan mine nærmeste, med sikkerhed, nikke ja til. Ååårggg, det går bare alt for langsomt! Jeg er typen der læser den første halvdel af bogen og derefter læser slutningen for, at få den overstået hurtigere. Og det fungerede helt fint i gymnasiet, by the way… Dog anbefaler jeg, at I læser hele bogen. Plejer at virke bedst.
Lidt omkring yoga, som jeg er begyndt på. Lige ved siden af mit arbejde ligger et yogastudie hvor jeg tager timer.
Selvom man ikke skulle tro det, sparker det virkelig røv! Altså nok ikke så meget Yin-yoga, som jeg udøver om søndagen… for til de timer, falder jeg i søvn til sidst, hvor man ligger og tager dyyybe vejrtrækninger. Noget der derimod sparker røv, er astanga-flow. Vågnede forleden op og var øm i muskler jeg ikke anede fandtes. Kan kun anbefales!

Er jeg virkelig den eneste… Der ikke har efterårsferie og lever livet med Netflix, te og dyner? Tilsyneladende! Anede ikke en gang at det var efterårsferie indtil mine kollegaer rejste bort til varmere breddegrader og bekendte bliver hjemme og hygger i regnvejret. Nyd det, hvis du har ferie!

Jeg ved godt at… Det er lidt plat! Men der er kommet ny season af Dybvad på Zulu. Og det er så optur!

Det er season for… Overforbrug af solpudder. Og jeg har vidst lidt for meget på, her på billedet. Haha øv!

Hunde-filteret på Snapchat… Er blevet shamet til døde. Stop med det! Jeg vil også gerne se godt ud på Snapchat, selvom det i realiteten ikke afspejler mit sande jeg, søndag morgen med tømmermænd! Det filter kan altså noget, så som, at gå fra en træt 2’er til en flot 10’er blot ved, at bruge filteret. Jeg mener at, brugen af hunde-filteret skal gøres legitimt igen.

Jeg undres over… At det hedder: ”Skal tages med et gran salt”. Hvorfor ikke ”Et gram salt” – Giver jo meget bedre mening?

SIGNATUR

Share

2 comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*