I got my hair done - Rodeo Cph - ROE DIARY

Untitled design

Jeg er ikke lige typen der får klippet mit hår hver sjette uge som ellers anbefalet og når jeg endelig får det klippet, gør jeg det som regel selv. Før jeg tog til Paris, besluttede jeg mig for, at synke langt ned i frisørstolen og lade andre end mig selv, pleje og klippe mine lokker, som nok ikke var så gyldne længere.
Rodeo Cph er lige åbnet med den flotteste salon i gaden hvor jeg bor, og konceptet er også til at finde på Østerbro samt Frederiksberg. Min nye ”nabo” Morten skulle klippe mit hår og egentlig bestemte han også alt fra farve til frisure. Hvilket er usædvanligt, for de fleste er ømme overfor hvordan deres hår skal se ud, hvilket jeg godt kan forstå, da frisure på en eller anden måde udstråler noget identitet. Hvis man er øm over for ændringer, er det dermed også vigtigt at vælge en salon eller frisør, der forstår din stil og billedet af, hvad du kunne tænke dig. Jeg måtte ærligt indrømme at, mit hår var blevet leverpostej og atter kedeligt efter en sommer med masser af sol og saltvand.
Morten forslog mig at få en mørkere farve i med rødlig refleks, hvilket jeg aldrig selv havde valgt eller forestillet mig. Men jeg er ikke så pivet omkring mit hår og havde en fornæmmelse af, at Morten forstod hvad der klær og hvad der ikke klær. Derfor overlod jeg mine lokker i hans hænder. I Rodeo er der gin & tonic og kaffe latte på menukortet samt lækre produkter på hylderne og derfor var et besøg hos min nye nabo også en oplevelse i sig selv. Hvis I overvejer ny farve, striber eller frisure, kan jeg varmt anbefale Rodeo Cph og hvis indlægget har vækket din nysgerrighed, kan du følge med her på deres Instagram profil.

Måske i kan sammenligne med billeder fra før Paris, men min hårfarve er blevet mere ”mættet” og frisure mere flagrende.

God søndag

SIGNATUR

Share

2 comments

    1. Tak! Haha var faktisk lidt i tvivl… Slog det op og man kan både sige did og done. Tror nu også done er det mest korrekte, i hvert fald på skrift. Har rettet det for en god ordens skyld😉 God aften

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*